Adam

Jeg er opvokset på Langeland, hvor mine forældre drev at økologisk landbrug med hybenplantage og meget andet. De havde fokus på naturgenopretning, vindmøller samt børn og unge. Udover at de begge var meget spirituelt åbne og nysgerrige. Jeg lærte utrolig mange gode ting fra barndommen og ungdommen på landet, som jeg har bygget videre på gennem livet.

Tilbage i 2002, hvor jeg har været omkring 17 år, gik jeg i lære som guldsmed på Langeland. Her lærte jeg både om kunsthåndværk og kreativitet. Kan tydeligt huske hvordan min læremester John Cloos, han altid gentog “Et smykke er en skulptur!”. De ord har fulgt mig lige siden i mit arbejde med smykker. Med tiden er det landet i mig på en anden måde, hvor den spirituelle del også er med.

Jeg startede som nok “Danmarks yngste selvstændige guldsmed”. Inspireret af mine forældres tilgang til livet og med deres støtte, så min læreplads var også mit første eget guldsmedeværksted, hvor jeg samtidig var direktør. Her lærte jeg om forretningslivet og byggede videre på den del, da jeg flyttede til København og åbnede mit næste firma.

Spiritualitet

Jeg har arbejdet intenst gennem lang tid med min spirituelle mentor Ninna på sydfyn, omkring min åndelige udvikling og virke med en buddhistisk tilgang. Både i forhold til forskellige typer healing, seeren, symboler, chakraer, tantrisk energi, kreativitet, meditation, personlig udvikling og spirituel bevidsthed generelt. Hun har hjulpet og inspireret mig til at blive bevidst om mine talenter. Forstå det der er så naturligt for mig at arbejde med. Samt til at udvikle og kombinere mine kompetencer, så det bliver en helhed.

Jeg har ligeledes arbejdet gennem en længere periode med Jette Holm, både omkring personlig udvikling, Chakra smykker, krystaller, farver, æteriske olier og meget mere. Jette er blevet en kær ven og vi afholder kurser sammen på Langeland, med fokus på hverdags-spiritualitet.

Reiki Healing uddannelsen har jeg taget hos Natalia, som har Reiki Healing Copenhagen. Det har både givet mig en bedre forståelse af healingsenergien og jeg har set, hvordan man kan sætte den i rammer og system. Det er et genialt værktøj at have med i hverdagen, som jeg vil mene at alle nemt kan lære. Natalia er også blevet en kær ven og en vigtig del af mit spirituelle netværk.

Siden 2011 har jeg samarbejdet med Anne-Marie Østersø omkring Engle smykker, symboler og clairvoyance.

Gill Edelveig fra Langeland var min mentor indenfor Iyengar Yoga gennem mange år. Jeg startede hos hende da jeg var omkring 20 år gammel og blev grebet af yogaens effekt på både min krop - og min sjæl. Jeg fik det hurtigt ind i min hverdag og det har fulgt mig lige siden. I nogle perioder mere end andre. Det er også et fantastisk værktøj at have med i livet. I 2022 tog jeg yogalærer uddannelsen hos Simon Krohn. Det har også været en fantastisk inspirerende rejse, som har givet mig en anden dybdegående forståelse at yoga.

Derudover er der en masse andre mennesker, som har været med til at forme, inspirere og lære mig gennem livet. Både i kortere og længere perioder. Jeg er meget taknemmelig for alt det jeg har lært indtil nu - og jeg glæder mig til alt det jeg skal lære på rejsen videre gennem livet.

Navnet Adam 

Jeg skiftede navn til Adam for nogle år siden. Min spirituelle mentor kanaliserede navnet Adam ned, som del af mit tantriske udviklingsforløb og det klingede rent ind. Jeg havde egentlig ikke tænkt at skulle skifte navn, før Adam dukkede op og jeg mærkede vibrationen, der resonerede så klart indeni. Lyden og følelsen af det gjorde mig glad, så jeg tog det til mig.

“Adam” betyder “Det hele menneske”.

Og repræsenterer forståelsen af det hele menneske i den naturlige balance. Hvor man ikke er opdelt i køn - alle mennesker rummer både det maskuline og det feminine. Det handler om en integration på celleplan, både fremadrettet og udadrettet. Navnet Adam bærer på en stor og favnende rummelighed der rør mig.

“Mads” havde aldrig sagt mig noget på samme måde. Det var et navn jeg havde fået af mine forældre, som jeg havde et ret neutralt forhold til.  Så det var et meget nemt skifte for mig selv og samtidig en stærk markering, af den transformation jeg var igennem.

Det var straks sværere for mine omgivelser at vænne sig til. Særligt dem der ikke ser mig til daglig og har vænnet sig til at kalde mig Mads. Nu havde jeg jo også heddet Mads i 35 år…. Og markedsført navnet “Mads Heindorf” som guldsmed i mange år… Overgangen er blev derfor “Mads-Adam” som. Indtil “Adam” er integreret, så “Mads” kan udfases helt.

Mads er fortid - og Adam er nutid.

Vision 

Jeg elsker at skabe og udvikle. Både i forhold til mig selv og andre mennesker. Det vil jeg gerne fortsætte med resten af dette liv. Min drøm er at bygge bygge videre på vores familiested Sukkerfabrikken hjemme på langeland, hvor jeg ønsker at skabe et kreativt og spirituelt udviklingscenter. Alt overskud fra mine projekter, går direkte videre til udviklingen af stedet.