TANTRA RETREATS

Tantra er seksuel bevidsthed.

Et tantra retreat er for dig, der ønsker at forbinde med andre i et kærligt og nærværende rum med fokus på leg, nysgerrighed og personlig udvikling.

Sukkerfabrikken på Langeland danner de smukke rammer om det hele. her vil vi blive opvartet af det søde personale, der serverer lækker vegetarisk mad, mens vi nyder den helt særlige natur omkring stedet. Vi har hele området for os selv, så der bliver mulighed for at skabe en ganske særlig stemning på stedet.

Vi sørger for en god, spændende og tryg ramme, hvor du kan få næring til krop og sjæl. For at skabe et trygt space, indtages der ingen alkohol eller stoffer og man er ikke nøgen på fællesarealer, med mindre det er del af en workshop. Du vælger selv hvilke workshops du vil være med til og det er altid muligt at tilpasse deltagelse til dine grænser. Vi ønsker at inspirere og udvide dine grænser – uden at overskride dem.

Dagene

Jeg ønsker at skabe et space, hvor der ikke er noget bestemt, du skal være eller gøre. Et fristed, hvor du kan være lige den, du er med lige det, der er indeni dig i nuet. For os er der ikke en sandhed eller en rigtig måde at gøre ting på. Der er ikke en opskrift på tantra.

For mig handler tantra om bevidsthed. Om kærlighed. Om en måde at være i livet på, hvor der er plads til nysgerrighed, åbenhed, leg, nærvær, forbindelse og personlig udvikling.

Et tantra retreat er en mulighed til at udforske dig selv og blive bevidst om din måde at være i verden på. Jeg ønsker at bidrage til en verden med mere kærlighed, mere leg og mere nydelse.

Langeland

Jeg afholder forskellige retreats hjemme på Langeland. Retreat centeret befinder sig i den gamle sukkerfabrik som ligger for foden af Tranekær Slot og danner den perfekte ramme. Her er plads til fordybelse og udvikling i lyse lokaler og naturskønne omgivelser.

Stedet er et dynamisk kursuscenter med fokus på økologi, ro og natur. Min mor etablerede Sukkerfabrikken som kursuscenter tilbage i 2004 og i dag driver vi det som et familieforetagende.

Fri for arbejde og mobilen

På retreats er det en fordel at lade mobiltelefonen blive hjemme - for at kunne skabe et helligt rum, hvor vi kan glemme omverdenen og være tilstede i nuet.

Hvis der opstår en nødsituation hvor pårørende skal i kontakt til jer, kan man altid ringe direkte til Sukkerfabrikken og blive stillet videre til jer. Ligesom der er en nødtelefon til rådighed på stedet døgnet rundt.

Hvis nogen alligevel ikke kan undvære mobilen og medbringer den - så holdes den slukket for alle lyde, vibrationer og ude af syne, så den er hemmelig for alle andre. Det er så nemt at ryge tilbage i behovet for at være online og følge med i alt muligt andet, i stedet for at være tilstede lige nu og her hvor vi mærker os selv.

Det er også en fordel at undlade og tale arbejde når du er på et retreat. De fleste af os falder så nemt ind i at tale arbejde, i stedet for at tale om os selv… Hvorfor vi er her… Hvad er ens mål og ønsker… hvad vil man gerne arbejde med og udvikle i sig selv… hvad ønsker man at få ud af retreatet… hvad sker der inde i en lige nu… her i samtalen… her på retreatet… I mødet med andre får vi mulighed for at dele og reflektere. Her kan vi udvikle os og rykke os. Sammen skaber vi en fortrolig bobbel hvor man er fritaget for ansvar og forventninger. Boblen er faktisk det vigtigste på hele retreatet. Sammen skaber vi et trygt rum, hvor alle kan føle sig velkomne.

Proces

Yoga kan også trække dybe følelser med op indefra. Det er meget almindeligt at der kommer forskellige reaktioner til udtryk på forskellige måder gennem yoga. Hvis en deltager bryder sammen, er jeg der selvfølgelig for personen. Der er både plads og og ro til at gå i proces. Som yoga instruktører er vi ikke uddannede terapeuter - vi er omsorgspersoner og der er plads til at have det som man har det.

Forplejning

Køkkenet på Sukkerfabrikken har fokus på økologi i køkkenet. Råvarerne er så vidt muligt både økologiske og friske fra nærområdet. Vores egen urtehave på Sukkerfabrikken, bidrager også løbende til madlavningen.

Mon mor Trine står i spidsen for køkkenet og sørger for at madlavningen fortsætter i hendes ånd. Hvor alt bliver lavet fra bunden og fyldes med kærlighed. Intuitivt og uden faste opskrifter. Så det både er kreativt, varierende, sundt og nærende – hvor sanserne bliver stimuleret med farver, dufte og smag.

RETREATS

Kontakt mig eller tilmeld dig mailinglisten, hvis du ønsker at høre mere om mine retreats på Langeland.

Kærligst
Adam